Ølmarineret flankesteak på grill

Flankesteak er én af de ret billige udskæringer, men den egner sig rigtig godt til grillesæsonen, fordi den er hurtig at tilberede og det lange, tynde stykke kød tager godt imod smag fra marinader. Du kan faktisk grille den som den er, men marinaden giver både en god smag og gør kødet endnu mere mørt. Start i god tid – dagen før – til gengæld er der serveret på ingen tid, når det gælder.
Kødet har lidt grove fibre, så du skal huske at skære på tværs af fibrene. Det giver faktisk selv, når du først har den på skærebrættet.

  • 1 flanksteak på ca.500 g.
  • 1/2 liter Stout øl
  • 10 stænk engelsk sauce
  • 10 stænk Tabasco
  • 2 fed hvidløg
  • En lille håndfuld citrontimian eller alm. Timian
  • Saft og skal af en halv citron
  • 1/2 dl. Olivenolie
  • Salt og peber
  • Krydderurter

Sådan gør du:
Skær nogle snit i flankesteaken og drys den med salt og peber. Læg flankesteaken i et stort fad.
Bland øl, hvidløg, tabasco, engelsk sauce, timian, olivenolie og citron og kom det over flankesteaken. Lad kødet marinere til næste dag.
Tænd grillen og grill flankesteaken på hård varme på begge sider i nogle minutter.
Kødet skal stadig være rosa i midten. Lad den trække i 10 minutter inden du skærer den i strimler.

Ølmarineret flankesteak

 

[adsenseyu1]

Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top