Muslinger dampet i æblemost og timian

Blåmuslinger damper man da i hvidvin eller øl. Det gør man også. Men de her er dampet i koldpresset æblemost og ret store mængder frisk timian. Og rundet af med lidt fløde er det måske en af de allerbedste kombinationer på dampede blåmuslinger, vi har lavet. Æble og timian passer altid godt sammen, men du skal bruge super gode råvarer, når du laver noget så simpelt. Altså helt frisk timian og den bedste koldpressede æblemost du kan få fingrene i. Ikke noget med budget-æblejuice fra koncentrat!


Du skal bruge:

  • 1 kg blåmuslinger
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 3 spsk olivenolie
  • En lille håndfuld frisk timian
  • 2 dl koldpresset æblemost
  • 1/2 dl fløde
  • Salt og peber

Sådan gør du:
Start med at rense muslingerne og kasser alle der ikke åbner sig med et lille bank på skallen.
Hak løg og hvidløg fint og kom det i en stor gryde med olivenolie. Sauter sammen med timian og kom æblemosten på, når de er faldet sammen. Lad mosten komme op at koge før du tilsætter fløden. Varm den igennem og krydr med peber og en smule salt (hold lidt igen, for muslingerne afgiver også saltsmag)
Tilsæt de rensede muslinger og læg låg på. Damp i nogle minutter til de åbner sig og rør en gang eller to undervejs. Server med det samme med godt brød.

Blåmuslinger med æblemost og timian

[adsenseyu2]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top