Miniblæksprutter i tomat med stegt polenta

Jeg er ret pjattet med de små babyblæksprutter. De er super nemme at have med at gøre. De skal kun tilberedes kort tid og er nemme at rense. Og så smager de vildt godt. Husk, at de ikke skal tilberedes i alt for lang tid – så bliver de bare seje og gummiagtige.
Her har de mødt en lækker tomatsauce lavet på passata og hvidvin og en smule hvidløg.  Og så faktisk ikke så meget mere.
Med lidt skorpestegt polenta ved siden af er det en uovertruffen sommerret, som smager af Venedig.

Miniblæksprutter i tomat med polenta
Prep time:
Cook time:
Total time:
Serves: 2
Ingredients
  • 200 gram babyblæksprutter
  • 1 fed hvidløg
  • Olivenolie
  • En lille dusk persille
  • 1/2 dl hvidvin
  • 1 dl passata
  • Salt og peber
  • 100 gram polenta
  • 20 gram parmesan
Instructions
  1. Start med at lave polentaen i god tid – brug opskriften på pakken, da det varierer lidt. Kog vand i en gryde og rør majsmelet i under omrøring.
  2. Kog det igennem nogle minutter. Når det har en tyk konsistens rører du revet parmesan i og smager til med salt og peber.
  3. Kom majsgrøden i en smurt bradepande eller fad og tryk det godt sammen, Sæt på køl til det er stivnet.
  4. Vend polentablokken ud og skær i strimler. Steg polentastavene gyldne i oliveniolie på en pande.
  5. Rens blæksprutterne og steg dem på en varm pande i lidt olivenolie i et par minutter.
  6. Kom hvidløg og persille ved og vend rundt.
  7. Tilsæt hvidvin og rør til det er fordampet.
  8. Kom passataen på og lad retten sætte sig i nogle minutter ved lidt lavere varme.
  9. Smag til med salt og peber og drys med lidt ekstra persille.

 

Miniblæksprutter med polenta

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

Latest comments
  • Endnu en blækspruttefan! Jeg er selv mest til de store sprutter, men de små er altså også lækre, og jeg ville ønske, at de – uanset størrelse – var langt mere tilgængelige.

  • hvor finder du mini blæksprutter henne??

Top