Masala Undey / Spejlæg-curry

Curry med spejlæg! Ja det er faktisk lige præcis hvad den fine og spændende titel dækker over. Vi skal ærligt indrømme, at to hvide nordboer aldrig selv havde fundet på den kombination, men derimod fandt opskriften i en indisk vegetarisk kogebog fra 1984. Bogen kan du stadig købe til en særdeles fornuftig pris på Amazon, hvis du skulle føle dig inspireret.  Og den indeholder flere andre spændende vegetariske kombinationer af karry og æg.

Men uagtet det lidt usædvanlige match er det faktisk en hel vildt, voldsomt god curry, også hvis man ikke er vegetar. Æg tager rigtig godt imod smag, og curry-pastaen smyger sig på bedste vis rundt om de spejlede hvider.
Hvis du er lidt forsigtig med dine spejlæg, kan du faktisk spejle dem på begge sider og lade dem simre i curry-blandingen, og stadig få smilende blommer. Ummm…

I denne portion er der curry til fire personer.

  • 3 løg
  • 5 fed hvidløg
  • 2 cm ingefær
  • 1 spsk eddike
  • 1 spsk sennepsfrø
  • 8 æg
  • 1 lille stang kanel
  • 6 kardemommekapsler
  • 2-3 grønne chili
  • 1 1/2 tsk gurkemeje pulver
  • 1/2 tsk chili
  • salt og sukker
  • Olie til stegning

Sådan gør du
Blend løg, hvidløg, ingefær og eddike til en fin pure.
Varm lidt olie op på en pande og spejl æggene. Vend dem om, så de bliver spejlet på begge sider. Sæt dem til side.
Varm lidt mere olie op på en pande og kom kanel, laurbær og kardemommekapsler på panden. Svits lidet lidt og kom så  den blendede pasta på. Svits det hele et par minutter. Kom så æggene på panden igen og rør forsigtigt rundt, så det bliver dækket af krydderierne. Lad det hele stå og simre i et par minutter.
Server med friskkogte ris og masser af koriander.

Curry med æg

[adsenseyu2]

 

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top