Forleden var vi på AOC, hvor vi som en af de obligatoriske snacks, fik serveret marvpiber med persille-siffon. I stedet for at servere brød til, var der vendt sprødristet rugbrød i hvert marvben. Genial ide, men jeg tænkte straks, at det kan jeg sgu gøre bedre!
Så nogle dage efter kastede mig ud i projektet med vanlig mangel på selvindsigt.

Som glad amatør, kommer jeg selvfølgeligt ikke i nærheden af hvad Søren Selin og de andre fantastisk dygtige kokke kan præstere, men resultatet, er efter min mening ganske hæderligt. Faktisk tror jeg, at det her er min absolut favorit trøffelret. Den ligner en million og er på ingen måde svær at lave.

Du skal bruge:
4 marvpiber på 3 centimeters højde
1 skive groft hvedebrød
1 spsk. hakket persille
1/2 spsk. hakket purløg
Så meget trøffel du kan undvære
Lidt trøffelolie
3 spsk. andefedt
Salt og peber

Sådan gør du:
Start med at stege marvpiberne på hver side i ca. 1 min. pr. side. Marvpiberne skal kun lige være varme nok til at du forsigtigt kan prikke marven ud. Sæt marven på køl og rens benene for sener mv. så de er rene og pæne uden på og inden i.

Skær brødet ud i bitte små croutoner og steg den sprøde i andefedt på en pande og dryp dem af på fedsugende papir.

Og nu til det sjove. Hak marven let og lun den på en pande i ca. 2 min., men pas på, marv er rent fedt og steger nemt væk. Marven skal kun lige lunes igennem, ikke mere.

Bland nu marven med persille, purløg, 2 dråber trøffelolie, og knuste croutoner i en skål og smag til med lidt salt. Anret ved at smække benene på en pæn tallerken (eller en skifferplade købt meget billig i Silvan, som en lyrfadslyseholder), fyld marvfyldet ligeligt (mest til dig selv) i hvert ben og riv godt med frisk trøffel over hver marv-fætter.

Marv-med-trøffel-2

 

[adsenseyu2]

Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top