Marcipanbrød med abrikos og Cointreau

[adsenseyu2]

Tørrede abrikoser er sjovt nok ikke skriggule i virkelighedens verden. Det bliver de fordi fødevareproducenterne giver dem et læs svovl inden de ryger ud på butikshylderne. På den måde bliver de mere appetitlige…
Generelt er svovl og fødevarer ikke noget match der kan anbefales. Køb som grundregel derfor de mørke/brune abrikoser. De gemmer sig typisk bag et rødt Ø.

Til konfekt er sagen ikke så simpel. For vil man have pæn konfekt eller vil man have sund konfekt? Gætter på at vores julegæster sætter mest pris på det første.

  • 400 gram marcipan
  • En håndfuld tørrede abrikoser
  • 1 dl Cointrau (Fransk appelsinlikør)
  • Mørk chokolade

Sådan gør du:
Finhak abrikoserne og overhæld dem med spiritus. Lad dem gerne stå natten over og trække, eller bare et par timer.
Ælt marcipanen med abrikoserne og den likør de ikke har trukket.
Form den til et stort marcipanbrød.
Temperer chokoladen og pensl marcipanbrødet med den smeltede chokolade og pynt med et par strimler abrikos.

20121222-201954.jpg

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top