Der er godt nok en verden til forskel på de makroner, du køber i poserne i supermarkedet, og så dem du selv kan lave på.
Jeg gætter på, at langt de fleste har det som os, og kun ved meget sjældne lejligheder smider en pose makroner i indkøbsvognen. Også af den grund kan jeg virkelig kun opfordre til, at du ofrer en halv time din eftermiddag og prøver kræfter med at lave dem selv. Jeg lover dig for, at det er umagen værd, og du gider aldrig sætte tænderne i de industrifremstillede igen bagefter.

Opskriften er hentet fra Odense Marcipan, (som i øvrigt har mange ideer til hvad man stille op, hvis man er brændt inde med en rulle marcipan). De er hurtige at lave, og jeg tror ikke det kan gå galt. De bliver sprøde og let “chewy” indeni.

  • 200 gram marcipan
  • 400 gram sukker
  • 3 æggehvider
  • 2 spsk. mel

Sådan gør du:
Bland sukker og æggehvide og lad det stå lidt, til sukkeret er opløst. Riv marcipanen og bland den med sukker-massen til du har en lind masse. Kom melet i for at stabilisere blandingen.
Kom det hele i en sprøjtepose med glat tylle og sprøjt små makroner ud på bagepapir. Vær opmærksom på, at de flyder lidt ud under bagningen.
Bag dem ved 180 grader i 10-15 minutter eller til de bliver lys brune på toppen. Lad dem køle helt af, inden du fjerner dem fra papiret.

[adsenseyu2]

Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

Latest comment
Top