Macarons med hvid chokolade og blå birkes

Endelig lykkedes det at producere nogenlunde hæderligere macarons. Med fin glat top og den berømte “fod” der danner når makronen hæver rigtigt.
Denne gang fulgte jeg min bloggerkollega Sofie, hvis opskift man både kan stole på og finde god inspiration i, hvis du som jeg tit oplever, at det går galt med de små franske.
Denne er en basis-opskrift (man skal jo starte i det små)  drysset med blå birkes og fyldt med hvid chokoladeganache.

  • 60 gram æggehvid
  • 40 gram sukker
  • 60 gram mandelmel
  • 110 gram flormelis
  • 100 gram hvid chokolade
  • 1/2 fløde
  • 25 gram smør

Sådan gør du:
Bland mandelmel med flormelis. Pisk æg og sukker helt stift og vend det forsigtigt i mandelmassen af flere omgange. Det første marengs må du gerne blande lidt hårdt ind i mandelmassen, mens det sidste bare skal vendes meget forsigtigt i.
Massen skal være så blød at den flyder let ud, når den kommer på pladen.
Kom massen i en sprøjtepose og sprøjt runde makroner ud på bagepapir. Lad dem tørre ved stuetemperatur en times tid, til de danner et tyndt skind og ikke klistrer til fingrene ved et let tryk.
Bag dem i ovnen ved 130-145 grader i ca 13 minutter. Ovne varmer forskelligt, mine macarons bliver gode ved 13o grader, ved højere temperaturer flækker de.
Lav imens ganachen ved at smelte chokolade, smør og fløde over vandbad. Lad massen køle af inden du lægger en skefuld mellem to makroner. Lad makronerne køle lidt af inden servering.

[adsenseyu1]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top