Lynstegte snitbønner med parmesan

Forleden var der snitbønner hos grønthandleren, og så er det med at slå til, for de er både pæne og smager virkelig godt. Smagen minder om almindelig grønne bønner, men de er lidt mildere i det og har en lidt mere sprød og saftig konsistens – lidt hen ad snap-ærter.
De skal tilberedes ret nænsomt – jeg kunne godt forestille mig, at de var temmelig hæslige i en overkogt udgave. Så blancher dem kun lige og giv dem derefter en tur på en glohed pande. Her er de tilsmag med en god parmesan og lidt rosmarin, og mere kræver de ikke. Vi spiste dem til nogle spyd med lever, salvie og panchetta, men de fungerer godt til alt slags kød.

Prep time:
Cook time:
Total time:
Serves: 10 min
Ingredients
  • 4-8 snitbønner pr person
  • Lidt olivenolie
  • Salt og peber
  • Nogle kviste parmesan
  • Parmesan
Instructions
  1. Kog en gryde vand med lidt salt i.
  2. Skær bønnerne i ca 3-4 cm stykker på skrå.
  3. Kog bønnerne i 2 minutter og hiv dem straks op af vandet. Dryp dem godt af.
  4. Varm lidt olivenolie på en pande og kom rosmarinkvistene ved.
  5. Steg de afdryppede snitbønner ved hård varme i et minut og tag dem af varmen.
  6. Riv parmesan over og kværn lidt peber over.

 

snitbonner2

Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top