Lynstegte oksestrimler og nudler med tofu

Disse lynstegte kødstrimler smager helt og aldeles pragtfuldt.
Egentlig har thailænderne vist en vane med at soltørre det marinerede kød – det har sine udfordringer at gøre den kunst efter en januardag på Amager, så vi går lidt mere direkte til værks.

Oksefilet er dyrt kød – og dermed ret luxuriøst.  Sådan er det bare. Til gengæld skal du ikke bruge ret meget. Her er brugt ca. 100 gram pr. mand, hvilket virkelig er rigeligt.

Nudler med tofu

  • 100 gram risnudler
  • 100 gram tofu
  • 2 spsk fishsauce
  • 1 spsk revet ingefær
  • 10 gram tamarind
  • 1/2 dl vand
  • olie til stegning

Sådan laver du nudler med tofu
Kog nudlerne efter pakkens anvisning.
Lav dressingen :Vend fishsauce med vand, ingefær og tamarind.
Skær tofuen i mundrette stykker. Varm olien op på en pande og steg tofuen på alle sider til det er gyldent.
Vend nudler med dressing og tofu.

Stegte kødstrimler

  • 200 gram oksefilet
  • 1 spsk østerssauce
  • 1 tsk hakket palmesukker
  • 1 spsk sesamfrø
  • 1 spsk soyasauce
  • Olie til stegning

Sådan laver du oksestrimlerne
Vend østerssauce med palmesukker, sesamfrø og sayasaue. Skær kødet i lange stimler og vend det med marinaden. Lad det hele trække nogle timer og meget gerne natten over.
Varm olie op i en tykbundet gryde eller wok. Tag oksekødet op af marinaden og lynsteg det i 1-2 minutter.

[adsenseyu2]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top