Lynhurtige butterdejstærter med blommer i rom

Disse små blommetærter tager ikke mange minutter at lave hvis først du har ovnsyltet blommerne. Og selv hvis du starter fra bunden med dem, så kræver de ikke mange øjeblikke af din opmærksomhed.

De ovnsyltede blommer med rom er i øvrigt også gode som trifli med lidt flødeskum og nogle knuste makroner. Eller som tilbehør til blå ost.

Denne opskrift giver dessert til fire personer

  • 200 gram blommer
  • 150 gram sukker
  • 1 vanilljestang
  • 1/2 dl rom
  • 2 plader butterdej
  • Flormelis
  • Creme fraiche

Sådan gør du:
Del blommene i halve og fjern stenene. Læg dem i et ovnfast fad og drys med sukker. Flæk vaniljestangen. Fordel vanilje-kornene og læg også stangen ved.
Bag blommerne ved 125 grader i en times eller til de er helt møre og sukkeret er karamelliseret. Si siruppen fra og kom det i en lille gryde sammen med rommen. Lad det koge nogle ind til det halve.
Hvis du vil gemme blommerne til senere, kommer du dem på et rengjort og skyllet glas og hælder siruppen over.
Ellers deler du butterdejspladerne i to, og skærer en rille langs med alle kanter ca. 2 cm inden. Sørg for at rillerne ikke rammer hinanden i hjørnerne, så dejen stadig hænger sammen.
Du skal ikke lægge fyldet på rillen – på den måde får du en flot kant på dine tærter.
Fordel lidt af blommerne i midten og hæld et par spsk sirup over. Smør kanten med lidt sirup og bag tærterne ved 200 grader til de hæver op og er gyldne og gennembagte.
Server med kold creme fraiche og et drys flormelis.

blommetarte1[adsenseyu1]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top