Lammekrone og ristede gulerødder i bagt ricotta

Værsgo! Her har du septembers bedste ret. Helt alvorligt talt. Hvis du troede, at gulerødder var kedeligt mad, så tror du om igen, når først du har sat gaflen i de her sprøde og krydrede rødder i bagt, fed ricotta.
Lammekronen er peace of cake, og det samme er gulerødderne.
Kan du skaffe en hel lammekrone, så få lige bænket et par gæster om bordet, for den er nemlig ret flot, når du på klassisk fransk maner binder den op som den krone, den er opkaldt efter. Er I kun to til middag kan en halv krone også gå an. Så laver du retten sådan her:

1 lammekrone
Olivenolie
Rosmarin
1 fed hvidløg
Salt og peber

500 gram gulerødder – helst nye med top
200 gram ricotta
3 spsk olivenolie
3 spsk honning
1 spsk spidskommen
1 nip tørret chili
Salt og peber

Sådan gør du:
Rids fedtsiden på lammekronen med en skarp kniv. Gnid lammekronen ind i olivenolie, salt og peber, rosmarin og finthakket hvidløg.
Læg kødet i et ovnfast fad og tilbered det 225 grader i ca. 20 minutter. Tag kødet ud og lad det hvile i 10 minutter inden du skærer det ud i skiver.

Skræl gulerødderne, men lad lidt af enderne sidde på. Flæk dem på langs og læg dem i et ovnfast fad. Vend dem i olivenolie, honning og krydderier og bag dem ved 200 grader i ca 20 minutter, eller til de er møre.
Fordel ricottaen i et fad og læg de ristede gulerødder ovenpå. Dryp med lidt ekstra olivenolie og sæt det hele tilbage i ovnen i yderligere 5-10 minutter.

Lammekrone og gulerødder med ricotta

[adsenseyu2]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top