Kyllingebryst og bagte jordskokker

Jeg misser aldrig chancen for at promoverer ordentlige kyllinger, og denne gang er ingen undtagelse.

Lad nu for gudernesskyld være med at købe de der papkyllinger til 25 kr. i Bilka og køb en rigtig økologisk eller frilandskylling. Søndagsavisen har sikkert lavet en kyllingetest og fundet frem til, at den billigste er den bedste – hvilket synes at være standart konklusionen, når det tester noget. Man kan have sin tvivl, om dem der tester overhovedet har en IQ på over 70 eller om testpanelet er så uvildigt, som de påstår.

Sandheden er at lagerhalskyllingers kød, mest minder om babymos. Der er ingen struktur og ingen smag. Når nogen sværger til disse mishandlede skæbner, er det mest af vane og ikke for smagens skyld. Vores oldeforældre ville aldrig vælge disse genmanipulerede monstre frem for en ordentlig kylling i en blindtest. Det er som om, at den gode smag er gået totalt af fløjten, til fordel for mønter i lommen.

Når du så har været så fornuftig at investerer i en ordenlig kylling, så kan du passende lave den med bagte jordskokker. Nedenstående opskrift tager lidt tid at lave, da jordskokkerne skal være i ovnen i en rum tid, men den tid du skal bruge i køkkenet er ikke lang, og du må godt drikke vin på altanen mens jordskokkerne bager færdigt.

Kyllingebryster med bagte jordskokker

Ingredienser

    Kylling
  • 2 frilands kyllingebryster med skind
  • Olie til stegning
  • Salt og peber
  • Bagte Jordskokker
  • 300 g. jordskokker
  • Brøndkarse
  • 4 spsk. olivenolie
  • 2,5 dl. creme fraiche 18%
  • 2 spsk. hakket purløg
  • Salt og rosa peber

Sådan gør du

    Kylling
  • Varm olien på på en pande ved middel varme
  • Krydder kyllingebrysterne med salt
  • Steg kyllingebrysterne med skindsiden nedad i 8-9 minutter og vend og steg i yderligere 8-9 minutter. Slut af med at give skindsiden 1 minut mere.
  • Lad kyllingebrysterne hvile i 5 minutter og krydder med lidt salt og peber
  • Bagte jordskokker
  • Skrub jordskokkerne grundigt
  • Kom dem i et fad der kan gå i ovnen og vend dem i olivenolie
  • Sæt fadet i ovnen ved 180 grader i 1,5 time
  • Imens blandes creme fraiche og purløg sammen og smages til med salt og peber
  • Når jordskokkerne er færdigbagte, halveres de og der kommes en klat creme fraiche på hver halvdel, samt lidt salt og rosa peber.
  • Pynt jordskokkerne af med en pæn portion brøndkarse
http://raavarecirkus.dk/kyllingebryst-og-bagte-jordskokker/

kyllingjordskok2

 

Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top