Kylling og green goddess dressing

Velkommen til 70er party! Eller skulle jeg sige damefrokost?
“Green goddess dressing” emmer lidt af begge dele, men på den anden side spiser vi stadig rejecocktail, tunfiskemousse og fondue. Gør vi ikke???
Green goddess laves egentligt med mayonaise, med her fungerer den som marinade, og så er yoghurten helt fin.
Ingredienslisten er derudover rimelig klassisk, men du kan undlade en af krydderurterne eller tilføre f.eks persille eller løvstikke.

  • 2 kyllingebryster
  • 2 ansjosfileter
  • 1 fed hvidløg
  • 1 stor dusk basilikum
  • 1 lille dusk estragon
  • 1 lille dusk purløg
  • 2 dl yoghurt
  • Saft fra en limefrugt
  • Salt og peber

Sådan gør du:
Blend yoghurt med krydderurter, limesaft, ansjoser, hvidløg og smag til med salt og peber.
Fordel halvdelen over de to kyllingebryster og lad det marinere nogle timer – gerne natten over.
Kom kyllingen i et ovnfast fad og varm dem ved 200 grader i   ca 15 minutter eller til de er gennemstegt.
Server kyllingen med den resterende dressing.

Kylling og green goddess

[adsenseyu1]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top