Chasseur er en klassisk fransk brun grundsauce med løg og svampe. Sådan en sauce får denne kylling selskab i, og bliver dermed til nok en bistro-klassiker som absolut kan anbefales, hvis man er vild med simremad.
Retten minder om coq au vin, men tomaten og hvidvinen giver et friskt og ret raffineret touch.

  • 1 hel kylling
  • En klat smør
  • 1 løg
  • 100 gram tørsaltet bacon
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 dåse tomatpure
  • 200 gram blandede svampe
  • Et stort glas hvidvin
  • En sjat cognac ( Kan undlades)
  • 4 dl mørk fond
  • Masser af friske krydderurter

Sådan laver du kylling chasseur:
Parter kyllingen og brun stykkerne i smørret. Tilsæt bacon, finthakket hvidløg og løg og brun dem. Svampene får samme tur.
Tilsæt tomatpureen som du lige brænder af i bunden af gryden. Kom hvidvinen og evt cognac på og spæd op med fonden. Læg låg på, og lad retten simre i en lille times tid.
Smag til med salt og peber, drys med masser af persille og evt. andre krydderurter og server retten med kartoffelmos eller kogte puy-linser.

20130225-223345.jpg

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top