Kold parmesansuppe med Talisker 57 North

Ret nr 2 i vores whisky-dinner er en kold parmesansuppe med sprødt baconcrunch – serveret og tilsmagt med Talisker 57 North. Har i øvrigt på fornemmelsen at de fleste whiskyer faktisk smager monster fint sammen med parmesan. 

Smagskombinationen kommer fra  “whisky og mad” af Jan Groth og Arne Adler og er en super dejlig kold suppe, som man kun lige skal have en lille smule af som en en appetizer.

Whiskyen er en cast-strenght på 57 procent. Konceptet er, at det du putter i maden, kommer du også i glasset – denne her må du dog gerne tilsætte et par teskefulde vand eller mere.

  • 1/2 dl fløde
  • 1/3 dl mælk
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dl revet parmesanost
  • 1 tsk trøffelolie
  • Talisker 57 efter smag
  • Salt og peber
  • En skive god bacon

Sådan laver du kold parmesansuppe: 
Kog mælk og fløde og tilsæt parmesanosten og det revede hvidløg. Blend suppen med en stavblender, og si den. Den siede supper smager du til med salt, peber, Talisker og trøffelolie, og stiller den på køl i nogle timer. Den skal være iskold ved servering.
Skær bacon i bittesmå tern, og steg dem sprøde på en pande.
Server suppen iskold med sprøde afkølede bacontern og et glas Talisker 57.

Parmesansuppe

 

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top