Klassisk kartoffelmad med lynsyltede rødløg, dildmayo og bacon

Det er ret beset lidt uden for sæson – de danske kartofler er ikke sådan rigtig nye længe, men faktisk kan du stadig få friske, danske kartofler. De er bare ikke ultra små længere.
Denne mad er min personlige smørrebrøds-favorit og ender altid på tallerknen, når jeg spiser smørrebrød ude. Uanset hvor spændende smørrebrødskortet ellers ser ud. Her er den helt klassiske, som jeg foretrækker den – serveret med en Schumacher citron/chili snaps.

Til to smørrebrød skal du bruge: 

  • 2 skiver god rugbrød
  • smør
  • 3.4 kogte kartofler
  • 2 skiver god bacon
  • 2 spsk god, hjemmerørt mayonnaise
  • 2 spsk friskhakket dild
  • 1 lille rødløg
  • 1 dl æbleeddike
  • 2 dl vand
  • 1 laurbærblad
  • 1 tsk salt

Sådan gør du: 
Kog vand og eddike op med salt og laurbærbladet og lad væsken køle lidt af. Skær løget i tynde skiver og dump den ned i væsken. Lad løgene sylte i ca 15-20 minutter, før du hælder væsken fra.
Smør brøddet og skær kartoflerne i skiver. Kom kartoffelskiverne oven på brødet.
Rør mayonnaisen med dild og kom den oven på kartoflerne.
Steg baco sprødt og anret det på smørrebrødet sammen med de syltede rødløg.
Server med det samme – husk snaps!

Klassisk kartoffelmad

[adsenseyu1]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top