Kikærter og grøntsager i cremet yoghurtsauce

Her er en super lækker vegetarret, som vi af og til putter på madplanen som modvægt, hvis ugen ellers har budt på lige vel meget festmad.


Hver gang glemmer vi hvor godt den faktisk smager, og forbavses over at grøntsagerne, karryen og den cremede yoghurt kan hamle op med ugens mere festlige indslag.

Denne portion er alt for meget til to personer – der er nok snarere til 4-6 personer. Til gengæld er den super egnet til frys. En opvarmning i gryden og nogle friskkogte ris, og så er der sund og lækker aftensmad igen.

  • 4 dl yoghurt
  • 2 spsk chilisauce
  • 1 spsk sukker
  • 2 spsk karry
  • Olivenolie
  • 1 hvidløg
  • 1 blomkål
  • 1 rød peberfrugt
  • 3 dl udblødte kikærter
  • 4 kogte kartofler
  • Salt og peber
  • Sesamfrø

Sådan laver du kikærter og grøntsager i cremet yoghurtsauce
Kog kartoflerne næsten møre. Blancher hvidkålet. Skær peberfrugten ud i store stykker.

Bland yoghurten med chilisauce og sukker.

Varm en wok eller stor pande godt op. Sauter hvidløg, løg og karry. Tilsæt grøntsagerne og sauter det nogle minutter.
Hæld yoghurten på, og varm det godt igennem.

Server med kogte basmatiris og ristede sesamfrø.

kikærter og grøntsager med cremet yoghurtsauce

 

 

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top