Kartoffel-selleri suppe med bacon

Så bliver det ikke nemmere eller mere kalorielet. Perfekt til lige at finde balancen igen oven på en festlig weekend. Er man hysterisk kan den let gøres helt fedtfri, men det behøver du jo ikke at være. Samtidig er det en god måde at få tømt køleskabet for de sidste af vinterens kedelige kartofler her på tærsklen til de nye og friske og sprøde der er på vej op af jorden.
Server suppen med ristet bacon og giv den et skvæt god olivenolie. Med et glas rødvin er det helt festligt…

  • Et halvt selleri
  • 3 store kartofler
  • Ca. 1 liter vand
  • Timian
  • En sjat fløde (sjat = 1/2 dl)
  • Citronsaft el. æbleeddike
  • God olivenolie
  • Tørsaltet bacon

Skræl kartofler og selleri og kog det mørt i letsaltet vand.
Blend de møre grøntsager med vand og smag til med citronsaft/eddike, salt, peber og timian. Drys med lidt stegt bacon ved servering.

Tip 1: Er man ikke på vandvognen, kan vandet i supper erstattes med fond, øl eller hvidvin. Hvis man bare ikke kan undvære smagen af smagsforstærker, kan det anbefales at smide en eller to bouillonterninger i.

Tip 2: Skal der eksperimenteres med variationer kan karry eller trøfler anbefales, dog ikke samtidig! 500 g. frosne sommertrøfler kan købes hos trøffelhuset.dk for 1600 kr. Det lyder af meget, men selv med et seriøst trøffelforbrug holder posen i ca. 6 md. Bruges trøfler i suppen, skal de ikke koges med, men bare rives over suppen til sidst som krydderi.

kartoffelsuppe1

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top