Kalvetatar med ristede løg, rødbede og røget mayo

Min gode ven og Danmarks flinkeste madblogger Thomas fra madetmere.dk, skrev forleden til mig og spurgte, om jeg ville have lidt kød. Lidt efter kom der en besked mere med “Der er rigtigt meget kød”. Han nærmest virkede lidt desperat, hvilket undrede mig lidt. Det var der en ganske god forklaring på:
Han havde lige taget billeder for en ny kunde og stod tilbage med sit eget køleskab fyldt med kød, et nyt køleskab købt til lejligheden ligeledes fyldt med kød, samt lidt kød fyldt i en termokasse. Som den gode ven jeg nu er, valgte jeg at hjælpe ham af med lidt af kødet. Det var hårdt naturligvis, men nogen skulle jo hjælpe den stakkels mand.

Iblandt tyndsteg og entrecotes var der også et helt kalveinderlår. Kalveinderlår er i min verden lig med benløse fugle, bankekød, vitello tonnato, roastbeef, saltimbocca og først og fremmest tatar. Og her taler jeg ikke om skrabet tatar eller sådan noget sjovt noget, der ligner hakket oksekød fra køledisken, fordi det er kørt igennem en kødhakker. Næ nej, tatar skal skæres i små tern i hånden, og det er ikke nær så besværligt, som det lyder.

 

Kalvetatar med ristede løg, rødbede og røget mayo
Author: Imund Mikael Andreassen
Prep time:
Cook time:
Total time:
Serves: 2
Ingredients
  • 600 g. superfrisk kalveinderlår, skåret i små tern
  • 1 løg, skåret i meget tynde ringe
  • 1 dl. mel
  • 1 lille aflang rødbede, skrællet og i tynde skiver som overhovedet muligt
  • 1 bundt estragon
  • 2 spsk kapers
  • 6 cornichoner, finktakket
  • Peberrod, skrabet med en kniv
  • 3 æggeblommer
  • 1 tsk. sennep
  • 1 spsk.. æbleeddike
  • 4 dl. neutral olie
  • Lidt liquide smoke
  • Flagesalt og peber
Instructions
  1. Start med at preppe mayoen. Pisk 1 æggeblomme med æbleeddike, sennep, et drys peber og en smule salt.
  2. Herefter tilsættes olien. I starten kun nogle dråber ad gangen, og lige så stille mere og mere i en tynd stråle.
  3. Når mayonaisen har den ønskede konsistent (den bliver tykkere jo mere olie du tilsætter) tilfører du et par dråber liquid smoke. Du kan evt. tilsætte nogle dråber koldt vand, hvis den bliver for tyk.
  4. Smag til med salt og peber, eddike og mere smoke.
  5. Kom rødbedeskiverne i lidt koldt vand og gem dem til anretningen.
  6. Tag de inderste små ringe fra løget og vend dem i mel.
  7. De resterende store løgringe, hakket fint.
  8. Kom 2 dl. olie på en pande og varm panden op ved middelhøj varme.
  9. Når olien er varm, kommes løgringende der er vendt i mel, på panden og friteres indtil de ikke syder mere. De må ikke blive brankede.
  10. Afdryp løgringene på fedtsugende papir.
  11. Bland hakket kalveinderlår med 1 spsk. hakket løg, kapers, en lille håndfuld estragonblade og smag til med lidt salt og peber.
  12. Hæld vandet fra rødbedeskiverne og dyp dem tørre med noget papir.
  13. Anret tataren på to tallerkener med den røgede mayo og en æggeblomme på hver portion. Pynt af med estragon, løgringe, rødbedeskiver og skrabet peberrod.

tartar2

[adsenseyu1]

Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top