Man kan slippe for smerter i lårmusklerne, hvis man drikker kaffe før træning. Kaffe er også en af de vigtigste kilder til antioxidanter, som holder rynker for døren. Desuden er der heller ingen kalorier i kaffe – hvis man altså drikker den sort. En af verdens førende ernæringsforskere, engelske Gary Williamson, har kaffe med på listen over de 20 sundeste fødevarer.
Der er dermed mange gode grunde til, at du skal indtage mere kaffe. Jeg vurderer, at kaffeis tæller med.
Kaffeis er en af mine personlige favoritter, og denne her er lavet med en tyk kaffesirup, der laver lækre striber af ren og skær godhed i isen.

  • 4 æggeblommer
  • 6 spsk sukker
  • 2 tsk vaniljepulver
  • 3 dl fløde
  • 2 dl sødmælk
  • 3 dl stærk kaffe
  • 100 gram sukker

Sådan gør du.
Pisk æggeblommer, sukker og vanilje til en lys og luftig skum. Varm fløde og mælk op i en gryde til lige under kogepunktet og hæld det forsigtigt over æggesnapsen mens du rører rundt. Kom massen tilbage i gryden og varm igen op til lige under kogepunktet. Når den første bobbel bryder overfladen tager du den straks af varmen.
Lad massen køle helt af.
Bryg en stærk kaffe og hæld kaffen i en lille gryde sammen med sukkeret. Kog væsken ind til der er ca 1 dl tilbage, og du har en tyk sirup. Køl siruppen helt af.
Kør ismassen på ismaskinen til den er helt frossen. Hæld massen i en form og dryp siruppen hen over. Fordel siruppen forsigtigt i ismassen men en ske, så du får tykke stiber af kaffesirup. Sæt massen på frost til den er helt stivnet.

Kaffeis

[adsenseyu1]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top