Japanerne har en svaghed for geleterede væsker, og de er rimeligt kreative med, hvad man kan bruge gele til. En yndet dessert – vist nok især om sommeren – en sødet geleteret kaffe.
Måske var det Retsina-paradokset der ramte os,  (Teorien om at Retsina kan smage endog dejligt på Kreta, men knap så meget i København!) da jeg tænkte “Um, det smager sørme godt nok heeelt vildt godt!”, da vi bestilte en kaffe-jello på et spisested i Kyoto.
Hjemkommet til egen adresse måtte konceptet naturligvis prøves af.
Det er heldigvis virkeligt let af lave, og det smager faktisk også ret godt i Danmark. Hvis man ikke er helt så skeptisk over for gele, vil man enddog gå så langt som at kalde det en rigtig raffineret dessert!

Egentlig burde du nok bruge agar, som er geletine udvundet af tang. Jeg er rimelig sikker på, at japanerne ikke kunne finde på at komme husblas i noget som helst, men nu er husblas nu engang det foretrukne geleteringsmiddel på vores længdegrader, og japanerne selv er meget optaget af at bruge lokale råvarer, så jeg tænker at det går alligevel.

Rent smagsmæssigt gør det ingen forskel, om du bruger det ene frem for det andet.

Du skal bruge:

  • 500 ml stærk kaffe
  • 4 spsk sukker
  • 6 blade husblas

Sådan gør du:
Opblød husblas i koldt vand.
Kom kaffe og sukker i en gryde og varm det op til ca 80 grader. ( Temperaturen er ikke som sådan vigtigt, så lad bare termometeret blive i skuffen, men det må ikke komme op at koge, og skal samtidig være så varmt at husblasen smelter.)
Dryp husblas af og kom det ned i den varme kaffe og rør rundt.
Sigt blandingen og kom den i en plasticbeholder, som du sætter på køl i nogle timer. Når væsken er geleteret kan du med en skarp kniv løsne den fra kanten og vende geleen ud. Skær den i firkanter og sever den med en klar flødeskum.

Japansk kaffe-jello

 

[adsenseyu1]

Post Tags
Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top