Hvem Jansson er virkeligheden var, er ikke til at vide, men det er ikke spor mærkeligt, hvis han ikke kunne stå for denne ret. Den svenske ret hed oprindeligt ansjosgratin, men da det ligesom ikke lød så festligt, var der en kvik frue fra Stockholm, som fandt på det mere appetitlige navn. Og hvem kan stå for mere fristelse?
Den oprindelige version laves med ansjoser. Men hvis den skal spises som en selvstændig ret er noget mere substantielt fisk at foretrække. Vi har lavet den med røget makrel, laks og sardiner. Det fungerer alt sammen – her er den lavet med sardiner:

1 kg kartofler
2 løg
2 dåser gode sardiner
1/2 liter fløde
Rasp
Salt og peber
Smør

Sådan gør du:
Skræl kartoflerne og skær dem ud i tynde tændstikker.
Smør et ildfast fad og læg halvdelen af kartoflerne i fadet. Læg løg over, krydr med salt og peber, og fordel sardinerne over.
Læg herefter resten af kartoflerne ovenover. Hæld fløden over. Drys retten med rasp og fordel fine smørklatter over raspen, så det danner et sprødt låg:
Bag retten i ovnen ved ca. 160 grader i ca 1 time, eller til kartoflerne er møre og raspen gylden og sprød.

Tip 1 : Med en grøn salat er det en genial ret.

20120322-213717.jpg

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top