Hvide asparges med beurre blanc

Det er ved at være last call, men hvis du endnu ikke har haft lejlighed til at sætte tænderne i årets hvide asparges er det – takket være de kolde forsommer – stadig muligt at skaffe flotte hvide stænger…

Der er 3 fejl som mange begår når de serverer hvide asparges

1) De serverer dem fra dåse….(Kommer du til Spanien, så køb alligevel et par dåse med, de er nemlig HELT anderledes lækre, end dem du finder i danske supermarkeder)
2) De overkoger dem til de bliver slatne og slimede
3) De overkoger dem til de bliver slatne og slimede

Hvide asparges er delikate, og skal kun tilberedes ganske kort. Skræl dem forsigtigt og skær den hårde bund af. Damp dem derefter forsigtigt i lidt smør og hvidvin under låg et par minutter.
Det giver sig selv: De skal stadig være faste = modsat af overkogt og slimet…

Hvide asparges (Til du skammer dig)
250 g smør
2 løg
2 dl hvidvin
½ dl hvidvinseddike

Sådan gør du:
Hak løgene fint og kom dem i en lille gryde med hvidvin og eddike. Lad det koge ind til der er ca ½ dl tilbage. Si skalotteløgene fra.
Kog væske op og tilsæt så det kolde smør lidt af gangen, mens der piskes kraftigt. Når al smørret er brugt op, skal saucen igen op at koge mens du pisker. Tag den af varmen og server over de sprøde og varme asparges – giv den evt lidt hakket dild med på vejen.

Det skal du høre til: Edith Piaf, Rien Rien.

20120527-120932.jpg

20120813-220230.jpg

Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top