Hvid bønnemos med gulerødder og fladbrød

Det kan godt være, at bønnemos ikke lyder lækkert eller som noget super interessant – men det er billigt! Og i den her uge spiser vi mad, der ikke koster mere end en hæderlig flaske zinfadel for en hel uges mad for to personer.

Bønnemos er faktisk slet ikke så dårlig. Konsistensen og til dels også smagen, minder lidt om hummus. Man kunne se på denne mos, som en slags forfriskende fætter til hummus. Hvis hummus var en VW UP (driftsikker, billig og ikke til at komme udenom) så er nærværende bønnemos en brugt Fiat 500 (kønnere, forholdsvis billig og dejlig anderledes).

Ud over at smage godt, være økonomisk ansvarlig og pænt, så er bønnemos også super god at spise, hvis man er mega træt af bestik. Det eneste du skal bruge for at spise det er godt selskab, nogle fladbrød eller pita og venstre hånd. Og kun venstre hånd!

Hvid bønnemos med gulerødder og fladbrød

Ingredienser

  • 200 g. tørrede hvide bønner, sat i blød natten over
  • 350 g. gulerødder
  • 2. dl. olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 2 tsk. spidskommen
  • Salt og peber
  • Hjemmelavede fladbrød

Sådan gør du

  • Læg bønnerne i blød natten over
  • Når bønnerne er udblødte, koges de i en time, sammen med gulerødderne og hvidløg
  • Blend bønner, gulerødder og hvidløg, sammen med olivenolien og evt. lidt vand, hvis mosen er for tyk
  • Smag til med spidskommen, sal tog peber
  • Server bønnemosen, som du ville servere hummus og spis rigeligt pita til. Har du lidt oliven liggende, ville de også gøre sig godt til
http://raavarecirkus.dk/hvid-boennemos-med-guleroedder-og-fladbroed/

boennedip1

Gem

Gem

Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top