Den 21. september er det den internationale alzheimerdag. Også kaldet Huskedagen! Dagen skal sætte fokus på de 85.000 danskere og 400.000 pårørende, der har sygdommen inde på livet, og minde os om at Alzheimer er en sygdom, vi skal huske at have fokus på og tale om.

Herhjemme markerer Alzheimerforeningen dagen med en såkaldt huskekage, der på denne særlige dag ikke gør ondt på kinden men godt i maven.


Kagen kan du købe i Dansk Supermarked hvor overskuddet går til foreningens arbejde. Du kan også bage den selv – du kan f.eks lade dig inspirere af denne gode opskrift udviklet af de gode Price-Brødre.
Hvis du slipper godt fra resultatet kan du oprettet en lille kagebod og sælge dem til fordel for et rigtig godt formål.
Læs mere om huskedagen på Alzheimer-foreningen hjemmeside hvor du også kan give et bidrag eller på foreningens Facebook-side

Opskriften er tilpasset en lille bitte smule. Du kan læse Brødrene Prices originale opskrift her:

  • 120 g finthakkede hasselnødder
  • 200 g sukker
  • 120 g glukose sirup
  • 120 g smør
  • 80 g havregryn
  • 40 g hvedemel

Ælt ingredienserne sammen og del dejen i 16 lige store kugler.
Rul kuglerne flade og bag florentinerne ved 180 grader til de bliver gyldne. Bag kun 2 eller tre ad gangen da de flyder meget ud under bagningen.  Afkøl et kort øjeblik.
Fold hver kage over bunden af et glas, og pres den tæt om glasset, så den får kanter
og står som en rund skål, parat til fyldet, når den er færdig.

Banancreme:

  • 2 dl piskefløde
  • 2 små bananer
  • Revet skal fra 1 økologisk citron
  • 1 lille stænk amaretto

Derudover skal du bruge

  • 50 gram marcipan
  • 2 spsk flormelis
  • 50 gram mørk chokolade
  • Blåbær

Sådan gør du: 
Pisk fløden stiv og vend den het moste banan i. (Vil du undgå stykker af banan i cremen kan du med fordel give den en hurtig tur med stavblenderen)
Smag til med amaretto og citron.

Fordel cremen i nøddebundene når de er tørre.

Ælt marcipan og flormelis sammen og rul marcipan ud. Udstik små oblater (evt med en rund udstikkerform hvor du deler den på tværs)
Smelt chokoladen og kom den i et hjemmelavet cornet.Sprøjt chokoladeteksten ud på marcipan-obletterne.
Fordel banancemen i nøddekurvene og pynt med marcipan og blåbær.

[adsenseyu1]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top