Hvis hummus-tilhængerne kunne blive enige om den sande opskrift på hummus eller for den sags skyld bare dens oprindelse, ville der sikkert være grobund for at skabe fred i mellemøsten. Indtil da må du sjusse dig lidt frem, og finde frem til dine egne doseringsforhold. Her får du hvert fald en grundopskrift, du selv kan justere på.

Men lad det være sagt med det samme. Hummus besår at to basisråvarer: kikærter og olivenolie.
Uden store mængder kikærter får du bare en grumset dressing. Uden store mængder olivenolie får du en underlig tør masse.
Jeg har hørt om mange krumspring for at gøre hummus mere “sund”, men du skal ikke tilsætte vand, boullion eller yoghurt som erstatning for olivenolie.
Det er olivenolien, der gør en hummus smooth, cremet og lækker.
I denne portion er der hvert fald som hovedret til 4-6 personer, hvis du server oliven, brød og lidt grønt ved siden af. Og mindst til 12, hvis du serverer det som en snack til at dyppe lidt pitabrød i.

  • 500 gram kikærter – udblødte
  • 2 fed hvidløg
  • 1 lille chili
  • 1 spsk spidskommen
  • 1 citron
  • 1 dl tahin
  • Olivenolie (ca 3 dl)
  • Salt

Sådan gør du:
Rist spidskommen på en tør pande til det begynder at dufte.
Kom kikærter, chili, hvidløg, saften fra citronen og tahin i en foodprocessor og blend til du har en findelt masse. Kom så meget olivenolie i, at du du får en smooth og cremet masse. Hvor meget er det? Tja…til denne portion er det nok omkring 3 dl, måske mere. WHAT? Ja, men husk nu, at der også er hummus nok til mindst seks personer her.

Hummus

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top