Retten er tilpasset en anelse, men jeg har set den i Spise med Price, hvor den blive præsenteret for sin egenskab at være billig. Det er den også, men du bør smage den, for dens egenskab at få dig til at kunne lide hjerter.
Faktisk tror man ikke, at man kan lige hjeter, før man har smagt denne ret. Personligt foretrækker jeg kalvehjerter, men svin går også an.

  • 1 svine- eller kalvehjerter
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugter
  • 1 gulerod
  • 1 dåse flåede tomater
  • 2 stængler blegselleri
  • 2-3 spsk delikatessepaprika
  • 1 spsk røget paprika
  • 1-2 tsk. knust spidskommen
  • Cayennepeber efter smag
  • Kalvebouillon
  • Olivenolie
  • 2-3 spsk. creme fraiche
  • Salt og peber

Sådan gør du:
Rens hjerterne og skær dem i passende strimler
Snit løg, hvidløg, gulerod og blegselleri fint. Røde pebre skæres i tynde strimler. Alle grøntsager sauteres i olie til de falder sammen. Derefter tager du dem op af gryden, og tilsætter lidt mere olie. Hjerterne pudres med paprika og øvrige krydderier brunes.

Kom grøntsagerne tilbage i gryden. Tilsæt flåede tomater og bouillon til det dækker. Lad det simre stille i ca. 1 time til hjerterne er møre. Kom creme fraiche i retten og smag til.

Server med løse ris eller kartoffelmos.

Tip: Skulle du få en rest i overskud, er den glimrende at smide en tur på frys.

20120910-205103.jpg

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top