Syltede asier hører julemiddagen til. Det er sådan en lille ting man spiser oven på den lune leverpostej til julefrokosten eller som “surt” til andestegen.
En gang imellem kan man være heldig at falde over asien inden den er kommet på glas. Den er ret sjov: En kæmpe grøn agurk, der fylder en hel bærepose.
Finder man den, er det sjovt at købe den med hjem, og selv sylte sin asie. Det tager lidt tid, så du skal starte i god tid inden julegæsterne banker på.

  • 2 kg asier
  • Et par skefulde salt
  • Evt. lidt atamon
  • 1 l lagereddike
  • Ca. 500-600 g rørsukker
  • 1 spsk peberkorn
  • 1 spsk hele koreanderfrø

Sådan gør du
Asien skrælles og skæres i strimler hvorefter du drysser dem med salt og lægger dem på køl til dagen efter.
Dagen efter skyller du dem i iskoldt vand og kommer dem i et skoldet og evt. atamonskyllet glas.

Kog eddiken op med sukker og krydderier, og hæld det over asierne i glasset.

Luk glassene til med det samme og stil glassene mørkt og køligt.
Efter nogle uger kan du tage hul på glasset.

asierNy1

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top