Jeg var en anelse glad, da de her ciabatta-flutes blev hevet ud af ovnen forleden. For ikke bare ligner de rigtige ciabatta-flutes – de dufter, føles og smager også som nogen, du kan få hos din italienske bager. ( I Danmark vel at mærke, jeg har endnu til gode at smage ordentligt ciabatta i ciabattaens hjemland). De er sprøde og crunchy på overfladen og sagtige og syrlige i krummen.
Opskriften er bestemt ikke selvopfunden – men derimod den gode Meyer, som altid lige ved, hvordan sådan en dej skal æltes.
De tager det meste af en dag af lave, men du behøver heldigvis ikke stå og holde øje med skålen, mens dejen hæver.

Hjemmebagt ciabatta
Prep time:
Cook time:
Total time:
Ingredients
  • 2,5 dl koldt vand
  • 5 gram gær
  • 250 gram tipo 00 mel
  • 7,5 gram salt
  • 400 gram tipo 00 mel
  • 2,5 dl koldt vand
  • 10 gram salt
Instructions
  1. Start med at lave en fordej ved at blande de 2,5 d vand med gæren, 250 gram mel og de 7 gram salt. Rør sammen i en skål til det hele er godt blandet. Læg et klæde på dejen og lad den stå på køkkenbordet i cirka 8 timer – f.eks. natten over.
  2. Når fordejen er luftig og bobler kommer du det resterende vand, salt og mel ved og rører til dejen er elastisk og glutenholdig. Det tager hvert fald 10 minutter på røremaskinen.
  3. Kom dejen i en oliesmurt skål og lad den hæve to timer på køkkenbordet.
  4. Sæt en bagesten i ovnen og skru den helt op på 240 grader. Lad ovnen blive godt varmet op før du smider brødet i ovnen.
  5. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og del den i tre brød med en spatel.
  6. Læg brødene på bagestenen uden at røre for meget ved dem, så de falder sammen. Bag dem i ca 15 minutter til de er gyldne og gennembagte.

 

Ciabatta

Post Tags
Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top