Hijiki salat – totalt farligt mad siger fødevarestyrelsen!

“Hvis du ved enkelte lejligheder har spist hijiki-tang, er det usandsynligt at risikoen for at få kræft er øget betydeligt på grund af dette indtag. Man du bør dog ikke spise hijiki-tang fremover”, skriver fødevarestyrelsen på deres hjemmeside og anbefaler, at man “kasserer produktet eller leverer det tilbage til købsstedet”, hvis man skulle være så dum/uvidende/uheldig at komme hjem med sådan en pakke højradioaktiv tørret tang. 
(Men de mener selvfølgelig også, at du endelig bare skal spise grøntsager fra frost.)
Hvis du allerede er skræmt fra vid og sans, ja så hold dig blot fra hijiki-tangsalaten. Men du skal bare lige vide, at japanerne har spist hijiki tang i årtusinder og alligevel har verdens højeste levealder. (De har i øvrigt heller ingen overvægtsproblemer. diabetesbomber og andre livsstilssygdomme som kommer af forkert – og for meget – kost…)

Hijiki tangsalaten her er ret almindelig i Japan. Det er basic home-cooking, og på vores japan-rundrejse fik vi  det både serveret i en traditionel roykan i Hakone under et kaiseki-måltid og i vores banto-box på vej til Osaka. Med andre ord: Hijiki-tangsalaten indgår i det fine kejser-køkken såvel som i det hurtige madpakke-måltid.
Japanerne selv er skam udemærket klar over, at hijiki indeholder relativt store mængder arsenik (læs: ikke så godt), men de er vilde med hijiki-tangen, fordi den samtidigt er fiberrig og rig på blandt andet calcium og jern, og i øvrigt er en salatstype, som du kun spiser ret lidt af ad gangen.
Bevares – jeg er hverken biolog eller fødevareforsker – men jeg kan ikke lade være med at tænke, at man i Danmark kigger noget endimensionelt på, hvad et godt måltid indeholder. Mens jeg slængede mig med en bog i Kyoto i min ferie, kunne jeg således følge med i den hjemlige debat, hvor en vis fødevareminister fik verbale tæv fra hele stort set hele det politiske spektrum, fordi han frejdigt proklamerede, at danskere burde spise sundere, hjemmelavede måltider og mere lokale fødevarer. (Ja, det kan man så åbenbart have en anden holdning til…ikke at jeg begriber det…)Herhjemme kæmper fødevaremyndighederne med at forsimple kostrådenen til nogle hurtige slogans, så danskerne i dag tror, at de dør af kræft, hvis de ikke spiser 6 stykker frugt om dagen, spiser pastaskruer til alle måltider og kun går efter det magre kalkunkød.

Jeg vil blive overrasket, hvis nogen fortæller mig det modsatte, men jeg er ret sikker på, at japanerne ikke har en offentlig styrelse, der spytter lette slogans og intense kampagner ud hvert andet år. På en eller anden måde, har de fundet ud af at spise sig sunde, slanke og raske helt uden formanende råd fra det offentlige.
Det er også tangevækkende (!), at der er få befolkningsgrupper, der som japanerne spiser sig mætte i rovfisk og tungmetaller, mens vi herhjemme bilder gravide og andre svagelige ind, at de hellere skal spise nogle kyllingelår, så de ikke bliver forgiftet af tungmetallerne.
Forleden fortalte min havbiolog-svoger mig, (og bær over med mig, hvis jeg ikke formidler det helt rigtigt),  at mennesker faktisk ikke optager tungmetaller i kroppen, så længe man bare spiser tang. Så ja: tun og laks i store mængder er muligvis ikke så smart i Danmark, hvor vi spiser det med pastaskruer og kartofler. Men hvis man spiser det med tang, ryger tungmetallerne ud af kroppen helt ufordøjet.  Tang skulle nemlig kunne rense tungmetallerne fra i kroppen, så det ikke ophober sig, men ryger med ud igen så at sige.
For at vende tilbage til tangen, så kan man måske objektivt godt måle, at hijikitang indeholder mere uorganisk arsenik end f.eks. drivhusagurker, men om man derfra kan sammenligne 100 gram hijikitang med 100 gram agurk forholder jeg mig kritisk til.
Hvis man faktisk smagte hijiki-tang, ville man vide, at det under ingen omstændigheder er en tangsalat man har  lyst til at spise dig mæt i. Det ville svare til at spise sig mæt i syltede agurker eller stødte peberkorn eller drikke sig tørsten væk i enebærsnaps, og mon ikke også at såfremt det var en normal adfærd her til lands, ville være noget fødevarestyrelsen ville mene noget drastisk om?Hijiki-tangsalat er en lille forfrisker, som du kan supplere til dit måltid, og jeg må give japanerne ret; det smager virkelig godt! Nedenstående opskrift er til to-fire personer, og hvis fødvarestyrelsen noterede sig mængden, man kan spise hijiki tang i, ville de måske ikke fare sådan frem.

PS: Du kan købe hijikitang i Den Kinesiske Købmand
Til en portion dødbringende hijiki-tangsalat til 2-4 personer skal du bruge: 
  • 25 gram tørret hijikitang (jep der stod 25 gram! Det dør man seriøst ikke af!)
  • 1 gulerod
  • 1 spsk olie
  • 2 spsk sake
  • 2 spsk soya
  • 1/4 pakke silketofu

Sådan gør du:
Udblød tangen i koldt vand i ca 30 minutter. Efter 30 minutter er den udvidet til det tre-dobbelte og blevet sej og blød.
Skræl imens gulerodden og skær den i julienne.
Skyl tangen godt.
Varm olien op og tilsæt tang og gulerod. Kom sake og soya ved og lad det simre under låg i ca. 10 minutter.
Skær tofuen i små stykker og vend den i salaten lige inden servering.
Tang-salaten kan spises varm, kun eller kold.

Hijiki tangsalat
[adsenseyu1]

 

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top