Hel grillet rødfisk – thai-style (pla pao)

Denne ret er den direkte vej ud af en en vinterdepression. Retten tager ikke mange minutter at lave, og hvis du smider den færdige fisk på et bananblad og server  nogle kolde øl til, er det næsten som at være på ferie.
Tilberedningsmetoden er lidt anderledes end noget du måske har prøvet før. Fisken skal nemlig helst tilberedes i så hel tilstand som muligt – det betyder at den helst skal renses uden at skære kroppen op. Det kan din dygtige fiskehandler hjælpe dig med. Derefter stopper du lækkerier ind i munden på den og gnider den i salt.
Rødfisk er lette at genkende på den flotte røde krop og de gigantiske øjne der popper, når den bliver hevet op af dybet. Du kan dog sagtens lave pla pao med de fleste andre slags hele fisk.

  • 1 hel rødfisk, renset
  • 1 citrongræs
  • 1 stort forårsløg
  • 6 limeblade
  • Groft salt

Sådan gør du:
Giv citrongræsset et par kærlige bank og stop det i ind i fiskens mund sammen med limeblade og forårsløg – bøjet på midten.
Gnid fisken godt ind i groft salt -men pas på med at få saltet ind i fisken.
Gril fisken 5-10 på hver side – vend den forsigtigt undervejs.
Server med jasminris.

Hel rødfisk, thaistyle

[adsenseyu1]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top