Havtornemarmelade smager syrligt og sødt på samme tid, og samtidig ret eksotisk. Æblerne giver både sødme og stiver marmeladen lidt af på grund af det høje indhold af pektin. Marmeladen er god på morgenbrød og så er den ret fin som fyld i en tidlig efterårsvariant af den klassiske hindbærsnitte. 

Du kan sagtens lave en ren havtornemarmelade – bare undlad æblerne, tilsæt lidt mere sukker og lidt mere af den gode røde melatin.

  • 500 gram havtornbær
  • 500 gram æble
  • 5 dl vand
  • 300 sukker
  • 2 tsk rød melatin

Sådan laver du havtorn- og æblemarmelade
Kom bær, sukker, vand og vaniljekorn + stang i en gryde og kog massen op til bærrene begynder at poppe.
Hiv vaniljestangen op og giv massen en hurtig tur med en stavblender, før du sier pulpen fra bærrene fra.
Kom frugtsaften tilbage i gryden med de skrællede æbler i små tern. Kog massen op til æblerne er møre, og giv derefter evt. massen en ekstra tur med blenderen.
Her kan du igen vælge at si din marmelade for at få et silkeblødt resultat, men du kan også bare lade æblerne have lidt bid for en mere rustikt variant.
Kom melatinen i den helt varme blanding og rør det godt ind, inden du hælder marmeladen på skoldede glas og stiller dem på køl.

[adsenseyu1]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

Latest comment
Top