Det her er en opskrift, der er stjålet fra Thomas Pasfall. Den er oprindeligt lavet med pighvar, men fordi jeg havde noget frisk- og hjemmefanget torsk, blev den lavet med… ja, torsk.
Et andet godt argument er, at vi lavede retten nytårsaften, hvor man jo skal have torsk, ikke pigvar. Ifølge historie-online.dk så  begyndte vi at spise nytårstorsk som modvægt til den fede julemad.
Det ved jeg nu ikke om er helt sandt. Jeg hælder mere til en forklaring om, at man 1878 mellem jul og nytår, hyggede sig med at hælde indvand ned i svælget, og i manglen på kinesere og heksehyl brugte dynamit midt i al festivitasen. Når man så kunne køre den på tykt vendelbomål, var der ikke langt til havet. Hvad er så mere naturligt, end at slæbe 14 liter hjemmebrandt og ligeså mange kg. dynamit op i en gammel træjolle ved navn Hubertus XI? Herefter er det bare kyle dynamit i vandet og fiske torskene op, og på den måde blev nytårstorsken født. True story.

Du skal bruge:
300 g. torskefilet
Saften af en citron
0,5 dl. olivenolie
Æggehvide af et æg
3 dl. fløde
2,5 dl. fiskefond
30 g. smør
50 g. spinat, renset og grofthakket
Dild
Salt og peber

Sådan gør du:
Skær 100 g. af torskefiletten i 6-8 lige store stykker og mariner dem i citronsaft, olienolie, lidt salt og peber.

Blend resten af torsken med æggehviden. Kog 1 dl. fløde ind til det halve og kom spinaten i og lad det simre i 5 minuter. Smag til med salt og peber. Kom spinaten i bunden af en lille dyb tallerken, kom den blendede torsk ovenpå. Bag det i ovnen ved 180 grader i 4-5 minutter.

Kog fiskefonden lidt ned sammen med den resterende fløde og pisk smørret i. Pisk saucen op med en stavblender eller piskeris. Anret de marinerede torskestykker ovenpå den bagte torsk og kom den opskummede sauce ovenpå. Pynt med lidt dild og server.

Torsk og havskum

Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top