Grønne asparges med pocheret æg og hvidløgssmør

Det er overhovedet ikke svært at lave mad for tiden. Der er så mange gode ting i køleskabet, på hylderne og på marken. Især asparges kan få mig helt op at køre. Jeg bliver helt…

Daym

Man siger at sæsonen slutter til Sct. Hans. Men de er der altså endnu…


En anden ting der kan ryste boxershortsene af mig er ansjoser. Nogen vil påstå at de er fuld af umami. Fair nok, jeg syntes bare at de smager dejligt fisket.

Her er en opskrift der båder hylder aspargesen og min lille fiskede fætter.

Du skal bruge:
Et bundt grønne asparges
5 ansjoser
50 g. smør
1 fed hvidløg, fintrevet
Et lille bundt persille, finthakket
Saft af en halv citron
2 æg
Salt og peber

Sådan gør du:
Smelt smør og ansjoser på en pande. Knæk bunden af aspargeserne og kom dem ned til smørret og lad dem simre til de er møre. Pocher imens æggene.

Når aspargesene er møre (du kan evt. teste ved at smage på en af dem), kommes persille og hvidløg i og der smages til med salt, peber og citronsaft.

Server aspargesene med en pocheret æggeblomme og drisel med noget af smørret over.

Asparges_ansjossmor2

Share Post
Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top