Grønne asparges med kammuslinger

De grønne asparges er over os, og det er tid til at svælge sig i dem, for sæsonen er kort.
Denne ret er en super simpel forårsret, som kom på bordet forleden med noget lækkert kartoffelbrød.
Den er ret fantastisk i al sin enkelthed, men kræver selvfølgelig at du bruger tip top friske råvarer. Så har du kun kammuslinger fra frost og asparges importeret fra Thailand skal du IKKE bruge tid på at gå igang. Men fræs ned til din grønhandel og hent et bundt nyplukkede, danske asparges og smut så forbi din fiskehandel og hent en bunke friske kammuslinger, så er du home safe.

Her er til en hovedret til to personer

Du skal bruge: 
10 kammuslinger
En bundt grønne asparges
To håndfulde friskbælgede ærter
1 lille løg
50 gram smør
En sjat tør hvidvin
Dild
Salt og peber

Sådan gør du:
Skær løget i helt tynde ringe og læg dem i koldt vand i fem minutter for at fjerne det mest bitre i smagen. 
Knæk det nederste af aspargesene og sauter dem på en pande ved høj varme i smørret. Tilsæt hvidvinen. De skal kun lige have et minuts tid så de får farve men stadig er sprøde. Krydr ned
Bælg ærterne og kom den ved. Vend rundt lynhurtigt og tag af varmen.
Steg kammuslingerne i noget der ligner 30 sekunder på hver side (afhængig af størrelse) De må endelig ikke få for meget, for så kommer de mest af alt til at minde om viskelædder. Anret kammuslingerne sammen med asparges, ærter og løg og masser af dild. 

Grønne asparges med kammuslinger

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top