Det er som regel altid lidt udfordrende at sætte frugt på menuen herhjemme, for det er som bekendt ikke alle i husstanden, der anerkender frugt som egentlig mad. Slet ikke eksotiske frugt. Et dansk æble og en håndfuld havtorn kan som regel lettere gå an. Men der er ikke noget, som lidt booze ikke kan lave om på. Og lige pludselig var “det da synd at smide resterne væk, det kan sagtens lige bruges til en salat når jeg er alene hjemme til frokost i morgen”….

Denne dessert er lavet på 5 minutter og bruger du som her en hel ananas passer det lige med, at der er dessert til fire personer. Er i kun to – som vi var da vi lavede det – smager det også godt kold eller du kan nemt gemme det til en salat dagen efter.

Du kan bruge bourbon, cognac eller rom – hvad du nu har på hylderne.

Grillet ananas med bourbon

Ingredienser

  • 1 ananas
  • 1 dl bourbon
  • 3 spsk brun farin
  • Creme fraiche 38 %
  • Lidt mynteblade

Sådan gør du

  • Skræl ananasen og skær den ud i lange bjælker - fordel dem i et dybt fad
  • Bland bourbon med brun farin og smør blandingen ud over ananasen
  • Lad ananasen trække i en halv times tid - gerne mere og pensl den af og til på alle sider
  • Grill ananas-stykkerne på en varm grill
  • Server med det samme med lidt creme fraiche og et dryp af lagen
  • Drys med lidt friske mynteblade
http://raavarecirkus.dk/grillet-ananas-med-bourbon/

ananas2

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top