Grillede babyblæksprutter med hvidløgsolie

Vi har lidt en svaghed for blæksprutter. De lever i vores egne farvande og koster som regel ikke alverden. De små babyer her er ingen undtagelse. Et lynhurtigt møde med en glohed grill og det hele smager pludselig ret meget af sommer. Har du aldrig smagt dem, skylder du dig selv en tjeneste.
Denne ret kan du servere som en lille forret, men køber du blæksprutter nok, er den også fantastisk som hovedret med masser af kold hvidvin og godt surdejsbrød.

Du skal bruge

  • Så mange babyblæksprutter som du synes
  • 1 dl olivenolie
  • 2 håndfuld persille
  • 1 fed hvidløg
  • Salt og peber

Sådan gør du:
Rens blæksprutterne og dup dem tørre.
Blend hvidløg, persille og olie og smag til med salt og peber.
Grill blæksprutterne på en glohed grill og server med hvidløgsolien og godt brød.
OBS – Pas på med at give blæksprutterne for lang tid på varmen – så bliver de bare seje og uspiselige.

Babyblæksprutter

 

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top