Græsk yoghurt ispinde med blåbær

Yoghurtis har altid lydt en lille smule helligt i mine ører. Lidt ligesom minimælk og fedtfri kage.
Men det er faktisk et genialt koncept. Både fordi det smager meget friskere end flødeis, men også fordi det er meget hurtigere – du slipper for alt balladen med at lave creme anglaise (altså piske varm mælk ind i en æggesnaps til det stivner) og køle ismasen ned. Med en god ismaskine, har du frozen yoghurt på et kvarter.

De her er lavet med blåbær, og jeg regner med, at du selv har luret, at du selvfølgelig bare kan erstatte “blå” med “hind”, “jord”, “brom” eller en hvilket som helst andet bogstavskombination, der kan placeres foran “bær”.

  • 5 dl græsk yoghurt
  • 1 1/2 dl fløde
  • 1 tsk vaniljepulver eller vaniljekorn fra 1 vaniljestang
  • 100 gram blåbær
  • 50 gram sukker

 

Sådan gør du: 
Bland yoghurt med fløde i en skål. Tilsæt vanilje og jordbær. Blend massen med en stavblender og smag til med sukker.
Kom massen på en ismaskine og kør til den er frossen. Kom massen i forme og sæt i fryseren natten over.

Græsk yoghurt is med blåbær

[adsenseyu2]

 

 

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top