Gougères – franske vandbakkelser med ost

Det ligner unægteligt, at der er gået lidt Karolines Køkken i den nu, men de små salte vandbakkelser med ost er faktisk en gammel fransk opfindelse.
“Gougères” hedder de, og der er gode at guffe nogle stykker af, mens man drikker et glas champagne eller cremant de bourgogne.
Kan du lave vandbakkelser, kan du også lave de her – du skal bare tilsætte lidt ost. Franskmændende kan godt lide, hvis du bruger gruyere, emmentaler eller noget andet fast fransk, men har du en stump cheddar eller lidt parmesan på lager, kommer ud også langt.

  • 100 gram smør
  • 2 1/2 dl vand
  • 130 gram mel
  • 4 æg
  • 50 gram gruyere
  • 50 gram parmesan
  • Frisk peber og lidt salt
  • Lidt tørret oregano

ådan gør du:
Kom vand og smør i en gryde. Når smørret er smeltet kommer du melet i på én gang og rører rundt. Lad massen køle lidt af, før du pisker æggene i et af gangen. Riv osten og vend den i massen og krydr med peber og et nip salt.
Kom massen i en sprøjtepose og sprøjt små klatter ud på på bagepapir. Drys med lidt tørret oregano og bag dem i en forvarmet ovn; 10 minutter ved 200 grader, eller til de er gyldne og har hævet til dobbelt størrelse. Pas på med at åbne til dem undervejs, da de ellers har en tendens til at falde sammen.

Gougère

Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top