Jeg siger det som det er, jeg bryder mig ikke særligt meget om italiensk mad. Det er nærmest helligbrøde, men jeg finder italiensk mad for pastatungt. Måske der er brug for en justering her: Jeg bryder mig ikke om pasta. Risotto, antipasti og secondo er jeg en ganske stor tilhænger af. Og jeg er nærmest endnu større fan af gnocchi. Hvorfor ved jeg ikke, men der er noget ganske særligt over disse små svampede semi-klæge størrelser, der bare får mig op at ringe.

Denne version er noget uortodoks, da den ikke primært består af kartofler eller mel, men er baseret på jordskokker. Det giver gnocchierne en noget anderledes smag, som er ganske forfriskende. Udover at være rimeligt sundt og vegetarisk, er det også billigt. Og det hænger godt sammen med at vi i denne uge spiser cheapss, hvilket vil sige at vi spiser aftensmad i en hel uge for 150 kr. pr. person.

Gnocchi med jordskokker og kål

Ingredienser

    Gnocchi
  • 750 kg. jordskokker, skrællede
  • 250 g. kartofler, skrællede
  • 1 æg
  • ca. 500 g. mel
  • Olivenolie
  • Salt og peber
  • Kål
  • 300 g. grønkål, vasket og ribbet for stilken i midten
  • 2 fed hvidløg, i skiver
  • 1 løg, i skiver
  • Et nip chiliflager
  • Lidt permesanost
  • Olivenolie
  • Salt og peber

Sådan gør du

    Gnocchi
  • Start med at koge jordskokker og kartofler i rigeligt saltet vand
  • Når jordskokker og kartoflerne er kogt møre, sigtes vandet fra og rodfrugterne moses
  • Kom ægget ned i mosen og rør godt rundt
  • Tilsæt herefter salt og peber efter snag
  • Tilsidst kommes melet i. Mængden af mel, afhænger lidt af hvor tynd mosen er. Start med at komme 2/3 af melet i og juster med den sidste 1/3. Det er muligt at der skal mere end 500 g. i. Konsistensen skal være, så man lige nøjagtigt kan forme gnocchierne.
  • Bringen en stor gryde med saltet vand i kog
  • Bind et stykke tyndt snor eller fiskesnøre stramt fra grydens ene håndtag og over til det andet, så snoren strækker sig på tværs af gryden
  • Kom mosen i en sprøjtepose og pres mosen ud i gryden. For hver 3 cm. bruges snoren, til at skære gnocchien over med.
  • Når gnocchierne dukker op ved vandets overflade er de færdigkogte og kan tages op med en hulske
  • Når alle gnocchierne er færdige, gives de en stegeflade på en pande med lidt olivenolie
  • Kål
  • Sautér løg og hvidløg i 5-8 minutter, på en pande med lidt olivenolie
  • Tilsæt kål, chili og sautér videre i videre i yderligere 5 minutter
  • Smag til med salt og peber
  • Bland gnocchi med med kål, og server med lidt revet parmesanost over
http://raavarecirkus.dk/gnocchi-med-jordskokker-og-kaal/

gnocchi_kaa2

Gem

Gem

Gem

Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top