Fyldte squash med feta og mandler

Her er nogle lækre fyldte squash, som snildt kan gå som en vegetarisk ret for sig selv, men som også smager dejligt som tilbehør til lidt godt lammekød eller fisk.

  • 2 squash – mellemstore
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • Olivenolie
  • 50 gram rasp
  • 1 æg
  • 1 stor dusk dild
  • 1 stor håndfuld mandler
  • Et stykke feta

Sådan laver du fyldte squash med feta og mandler
Pocher de hele squash i 4 minutter.
Hak mandlerne groft og rist dem på en tør pande. Sæt dem til side.
Høg og hvidløg fint og sauter dem i lidt olivenolie.
Skær en tynd skive af squashens top (når den ligger ned) og skrab noget af indmaden ud, så der opstår et hulrum til fyldet.
Sqush-indmaden hakker du fint og kommer du på panden og steger det lidt med. Tilsæt æg og rasp og rør det godt sammen.
Tag panden af varmen og tilsæt hakket dild og smuldret feta. Rør fyldet godt sammen og fordel det i de udhulede squash.
Bag squashene i ovnen ved 200 grader i 15 minutter med staniol over. Tag sølvpapiret af og giv dem yderligere 10 minutter.
Server med det samme.

[adsenseyu2]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top