Frittata med forårsløg og ærter

Mange familier har deres pizzeria-pizzas, grillkyllinger med pommesfriter og deslige som det lette måltidsløsning, når arbejdsdagen slutter lidt sent og lysten til at lave mad er begrænset.
Men vi er top hellige og har vores frittata! Og kan godt lide at fortælle om det. Så mange tak fordi du læser med!
Men hvis jeg nu lige må uddybe, så er fritatta  (eller æggekage på dansk) bare noget af det hurtigste at bakse sammen, og det kan laves med stort set enhver rest grøntsag, kød eller ost du har i køleskabet. Du skal bare huske, at du aldrig må løbe tør for æg. Aldrig nogensinde!

Du skal bruge

  • 8 æg
  • 1/2 dl fløde
  • 1/2 løg
  • 50 gram bacon
  • 20 gram parmesan
  • 5 forårsløg
  • 10 salvieblade
  • 1 dl ærter
  • Olivenolie til stegning
  • Salt og peber

Sådan gør du
Hak løget fint og sauter det i en dyb pande med lidt olivenolie.
Pisk æg og fløde sammen og tilsæt lidt salt og peber. Riv parmesanen fint og kom den i blandingen.
Fordel æggeblandingen i panden og skrue ned på lav varme. Når æggekagen er lidt over halvt gennembagt lægger du rengjorte forårsløg på toppen og drysser med ærter. Lad æggekagen stå yderligere nogle minutter og sæt den til sidst ind under ovnens grill ved 230 grader i et minuts tid, så overfladen også bliver bagt.
Vend den forsigtigt ud på en tallerken og server f.eks med salat.

Frittata_foraarsloeg2

 

[adsenseyu1]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top