Her er der tale om rendyrket babymord, men af den slags der – ligesom caviar og torskerogn – kan legaliseres, hvis du gør det med lidt stil.
På spanske tapasbarer kan man tit få friterede blæksprutter, og det er en kæmpe fornøjelse at sætte tænderne i. Heldigvis er det heller ikke svært at lave dem selv.
Den nemmeste måde er at komme de rensede blæksprutter direkte i varm olie, men du kan også vende dem i mel eller ligefrem en paneringsdej. Begge dele er suverænt, men de helt simple som de her, er også fantastiske.

Du skal bruge:

  • Så mange babyblæksprutter, du kan spise
  • Olie til fritering

Sådan gør du: 
Tør de rensede blæksprutter godt, og friter dem ca. 1 minut i 170 grader varm olie.
Dryp dem af, krydr med salt og server med det samme – evt med en aioli.

ADVARSEL: Du får det lige med store bogstaver, så jeg er sikker på, at du læser med: Blæksprutter er ret væskeholdige, og hvis du ikke er forsigtig kan ende med alvorlige ulykker, når de møder den varme olie. Kog dem nogle få af gangen (en lille håndfuld) og kom låg på med det samme, da de ellers sender fontæner af varm olie i din retning. Tag først låget af, når den ikke syder så meget mere – men alligevel ikke mere end 40-60 sekunder da de ellers bliver seje.

Friterede babyblæksprutter

[adsenseyu1]

Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top