Denne portion er mere end rigelig til to, men nok til fire hvis du serverer lidt godt brød til.
- 50 gram prästost (eller parmesan)
- 50 gram hasselnødder
- En stor dusk persille
- Frisk peber
- Koldpresset rapsolie
- 2 æg
- 1 1/2 dl fløde
- 1 dl mælk
- 50 gram prästost
- Salt og peber
- Skal fra en halv citron
- 200 gram torskerogn (kogt)
- 1 fed hvidløg
- En mellenstor kartoffel
- 2 gulerødder
- 200 gram selleri
- Noilly Prat
Sådan laver du nordisk pesto:
Varm nødderne på en tør pande, til de bliver ristede og mørke. Læg dem i et rent klæde, og nulr alle skallerne af dem. Smid dem i en foodprocessor (hvis du har sådan en) eller en skål der får en tur med stavblenderen sammen med en stor dusk persille, hvidløgsfedet, osten, frisk peber og olie til det hele binder. Pestoen kan være så fast eller lind som du foretrækker. Jeg synes den er bedst, når den ikke er alt for flydende. En deciliter eller deromking skal der nok til.
Sådan laver du flan med torskerogn
Start med at koge torskerognen. Put den rå rogn i en gryde med vand så det dækker. Tilsæt et par laurbærblade og nogle peberkorn. Lad den simre i 10-12 minutter, og lad den køle af i lagen. Den skal føles ret fast, så er den færdig. Føles den blød, skal du give den fem minutter til.
Skær gulerødder og selleri i ensartede halvstore tern. Svits dem i rapsolie sammen med finthakket hvidløg og tilsæt en sjat Noilly prat (er du fanatisk med det nordiske, kan du bare bruge birkevin) 🙂
Pisk æg med fløde, mælk, revet ost og revet citronskal. Smag til med salt og peber.
Skær torskerognen i tern. Fordel rogn og grøntsager i bunden af en dyb ovnfast tallerken. Hæld æggemassen over, og bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. et kvarter. Når de er gyldne på toppen er de klar.
Server dem med et par skefulde af den gode pesto.
[adsenseyu2]