Denne ret er mærkelig men holder hele vejen til spisebordet.
Opskriften på æggesauce er fundet i en græsk kogebog af Susanna Tee, som har stået og samlet støv på hylden i mange år. Ikke bare smager saucen virkelig godt, den minder forbløffende meget om en sauce hollandaise, bare uden alt smørret! Helt klart et hit, hvis du har lyst til en fyldig creme til fisken, men ikke lige er så pjattet med de timer på løbebåndet det tager at forbrænde en kvart pakke smør.

  • 400 gram hvid fiskefilet – her er brugt kulmule
  • 1 fennikel
  • 1 løg
  • 2 dl hvidvin
  • saft og skal fra en citron
  • 3 æg
  • Masser af dild

Sådan gør du:
Læg fisken i et fad, du først har smurt med lidt olivenolie. Krydr med salt og peber. Læg løg og fennikel i tynde skiver ovenpå og hæld hvidvinen på. Dæk med sølvpapir og bag fisken i ovnen ved 200 grader i ca. 10 minutter til fisken er mælkehvid.
Slå i mellemtiden æggene ud i en skål. Kom citronskal og citron ved og pisk æggene sammen. Kog æggene i en lille gryde.
Tag fisken ud og hæld fonden i en lille kande, mens du stadig holder fisken lun. Hæld lidt efter lidt fonden ned til æggene mens du pisker. Hvis du gør et for hurtigt risikerer du at det skiller – det samme hvis det bliver for varmt. Hold massen under 60 grader, så er du på den sikre side. Smag til med salt og peber og tilsæt hakket dild.
Læg fisken på et serveringsfad med løg og fennikel og hæld æggesaucen over.

Fisk med æggecitron sauce

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top