De her smagstilsatte vand, er et ret stort hit her i sommervarmen.De er helt uden tilsat sukker og kan slå enhver sodavand af pinden. Du kan lave dem med almindeligt postevand eller danskvand. Jo længere tid du lader frugten trække, desto mere smager det af, og du kan med fordel lave en kande en halv til en hel time før, du har tænkt dig at drikke den. Det er egentlig bare fantasien, der sætter grænser, men her er fire forskellige, du kan lave i en fart.

Det eneste de kræver er en kande, nogle isterninger og noget smag.  Og altså “nød lærer gravid kone at komme noget spændende i glasset”, så den klassiske citronskive har fået baghjul af frugt, krydderurter og andet godt.
Kanel/æble er en storfavorit tæt forfulgt at agurk/jordbær, som smager vildt friskt!

Før der gik (registret og erkendt) graviditet og “baby bliver misdannet og får føtal alkoholsyndron (ikke så godt, red.) hvis du bare så meget som tænker på et glas koldt hvidvin!” i den, drak vi praktisk talt vin til maden hver dag. (Beklager Sundhedsstyrelsen, hurtige slogans og kampagnebudskaber har det med at prelle lidt af på mig, når der ikke er belæg for dem…)
Men når du gør din umage med at lave god mad hver dag, så fortjener den at blive fulgt til dørs med et tilsvarende glas godt vin….just my opinion!
Og om et par måneder, har jeg bestemt tænkt mig at genoptage den ualmindelig gode vane, som sydeuropæerne har praktiseret i årevis med øget livskvalitet og færre livsstilssygdomme til følge. Men indtil da kommer der naturligvis alkoholfrie øl, æblemost og danskvand på bordet. Og vand med kanel i vinglas…

 Find selv på flere…

Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top