Fem lavalkoholiske øl, du næsten kan være bekendt at servere

Alkoholfrie og lavalkoholiske øl har ikke normalt fundet vej til vores køleskab, men Ifølge en artikel på Politiken for nyligt er det nu smart og first-mover-agtigt at hoppe på vandvognen, så dér måtte vi da lige prøve at være med. Eller vi og vi…nok primært undertegnende, der mere eller mindre frivilligt har snuppet ni måneder på vandvognen. (4 down, 5 to go!)
På verdensplan stiger salget af alkoholfrie øl. I 2012 blev der drukket 2,2 milliarder liter – en stigning på 80 procent i forhold til fem år tidligere, ifølge The Economist.
Her kommer en anmeldelse af fem lavalkoholiske øl formidlet til de af jer, der er ligeglade med IBU, og andre indforståede beer-snob-forkortelser, men bare gerne vil vide, hvilken øl du skal sætte på bordet, når din onkel på antabus kommer på besøg, eller du er gravid og synes, at det er mindre stigmatiserende og mere socialt acceptabelt at drikke en alkoholfri flaskeøl end at bælle en halv liter Tuborg fra fad.

♥ = Drik en danskvand i stedet
♥♥ = Drik den, hvis du er træt af danskvand
♥♥♥ = Hæderlig øl, du godt kan være bekendt
♥♥♥♥ = God øl, som i stil minder om en rigtig øl.
♥♥♥♥♥ = Lige så godt som at drikke en rigtig øl

***

San Miguel
Pris:  60 kr.
Alc:  0,0 %
Størrelse: 25 cl
Forhandler: Nemlig.com
Karakter: ♥♥

San Miguel er helt alkoholfri, men sådan smager den ikke. Den ligner øl, og har en let humlet og bitter smag. Den er ret frisk og læskende – ikke interessant nok til, at det er en øl, men har lyst til at drikke som en forfriskning i sig selv, men den er rigtig fin til omgang tapas, en spicy thai-ret eller et fadfuld tacos og giver en følelse af, at man stadig er med i legen.
***


Mikkeller – Drinking in the sun
Pris:  20 kr
Alc:  0,3 %
Størrelse: 33 cl
Forhandler: Mikkeller
Karakter: ♥♥♥♥♥

Absolut den, der smager mest af rigtig øl. Er man glad for Mikkellers meget humlede stil, er denne her absolut i samme boldgade. Øllen kommer i to udgaver  – denne og en lavalkoholisk på ca. 2 %, som efter sigende skulle smage bedre, men altså også indeholde mere alkohol. Den næsten alkoholfrie er mere end hæderlig. Min bedre halvdel – der ikke går af vejen for øl med procenter – var så glad for den, at han ligefrem mente, at han snildt kunne finde på at vælge den helt frivilligt. (!)
***

Maisel’s Weisse
Pris:  20 kr
Alc:  0,0 %
Størrelse: 50 cl
Forhandler: Fish and beer
Karakter: ♥♥

Smager faktisk af hvedeøl, og er frisk, syrlig og let i smagen. Skummet er stort og flot – og hvis du serverer den i et weissbeer glas er der ikke en sjæl, der ved første øjekast får øje på, at noget er galt.
Af en helt alkoholfri øl at være, er vi forbløffende tæt på smagen af øl – en lidt kedelig og flad øl bevares.

***


TeeDawn – Lemon beer
Pris:  20 kr
 Alc: 2,5 %
Størrelse: 33 cl
Forhandler: Fish and beer
Karakter: ♥

Det har hvert fald været både en dyr etikette og en dyr hjemmeside.
Men TeeDowns lemon beer er vel lige knapt en øl, da den som type minder mere om tysk radler, der består af øl fortyndet med lige dele sodavand. Producenten foreslår selv, at den er fin som tørstslukker i stedet for en cola og god til at give energi og vitaminer efter sport.  (WTF!)
Lemon beer er nok mest henvendt til kvinder, der ikke kan lide øl. Nok det samme segment, der drikker Sommersby og andre kunstigt, søde drikke, der markedsføres som cider. Faktisk tror jeg, at du vil kunne lide Lemon beer, hvis du også kan lide Summersby – no offence.
Lemonsmagen er ualmindelig syntetisk, så jeg tror ikke, at der har været en rigtig citron forbi nogensinde.
Personligt foretrækker jeg til enhver tid en Nicoline appelsinvand. Måske egentlig mere en danskvand.

***

TeeDawn – Lager Cut
Pris:  20 kr
Alc: 2,7 %
Størrelse: 33 cl
Forhandler: Fish and beer
Karakter: ♥♥

Bevares – vi er over den magiske alkoholgrænse på 0,0 % som sundhedsstyrelsen dikterer til gravide, men hvis man nu ikke tror på det dogme, at en enkelt lavalkoholisk drik et par gange på ni måneder slår baby ihjel og gør det hjerneskadet – så tænker jeg personligt, at det her godt kunne gå an.
“Der er noget signalværdi i at lave skrappe anbefalinger til gravide, for man kan endda gøre det uden at argumentere særlig godt for det. Når det er slået igennem, kan man så tage resten af befolkningen, for så er jorden gødet,” siger overlæge Ulrik Kesmodel, som var med til at gennemføre undersøgelsen.
Nå, ikke mere politik. 2,5 % svarer nogenlunde til en nisseøl, og det er altså på det niveau, vi har med at gøre her.
Derfor ville det være så rart, hvis den så smagte godt.
Men det gør den altså ikke. Den smager underligt af ubagt dej og har en mærkelig kemisk eftersmag. Sorry TeeDawn. Jeg har virkelig respekt for jeres koncept om at lave fine lavalkoholiske øl. Men gode intentioner rækker altså ikke alene.

***

5 alkoholfrie øl

Post Tags
Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top