Jordbærrene er her lige nu. De danske vel at mærke fra friland – de eneste det egentlig kan betale sig at spise.
Og hvorfor er det nu, at de danske frilandsjordbær smager så godt? Tja, for det første fordi, at de er vokset på friland og har fået den rigtige mængde sol og vand, at de ikke er modnet i en bakke, men på planten. Og så det, at de ikke er transporteret gennem det halve Europa inden de lander i supermarkedet.
Du kan sagtens plukke dine jordbær selv, og kan du komme til det kan det i dén grad anbefales. Tjek her, hvor der er en pluk-selv mark i nærheden af dig.
Og nu til det vigtige – hvad skal du stille op med de røde vidundere? Her kommer fem desserter, du kan starte med.

Dansk når vi skal genere udlændige mest
Denne barndomsklassiker bør  nok tilberedes med både ribs, solbær eller andre bær, men det er lige tidligt nok på sæsonen til at lave den med andet end danske jordbær og sydlandske hindbær. Nyd den på terassen en sen sommeraften, mens du ser solen gå på hæld, og smid så en Morten Korch film på anlægget. 
Rødgrød med fløde

Rødgrød med fløde

 

Sprød, sød og blød
Ærlig talt – hvor tit lufter du vaffeljernet? Hvis du er som 90 procent af befolkningen er den nok semirusten fra dengang for to år siden, den sidst var i brug. Men se at få den støvet af og server nylavede, sprøde vafler med en stor klat mascarpone, sød honningkaramel og friske, nyplukkede, danske jordbær.
Vafler med jordbær, mascarpone og honningkaramel

Vafler med jordbær og mascarpone

 

Italien møder dansk sommer
Kun søde og modne, danske jordbær kan bruges i denne jordbærsymfoni. Den syrlige og aromatiske balsamico kan sagtens hamle op med de søde bær, og resultatet er en af de bedste jordbærretter, du sætter tænderne i i år. En stor klat pisket mascarpone sætter prikken over i’et.
Jordbær i balsamico og mascarpone

Jordbær med mascarpone


Flødebollehimmel

Hvis du også har en udpræget tendens til at slå vel mange smut forbi din chokoladehandlers flødebolledisk, vil du opdage, at der er mange fordele ved at lære at lave dem selv. Den vigtigste grund er naturligvis antallet af flødeboller, du kan trylle frem med en rulle marcipan og en pakke æg. Derudover er tykkelsen på chokoladelaget bestemt også en faktor, der giver den hjemmelavede et forspring. Og så det, at du kan proppe skummet med jordbærsirup!
Flødeboller med jordbærskum og hvid chokolade

Jordbærflødebolle

En værre omgang jordbær-rod 
Denne messy dessert har været spist i århundreder, og skulle efter sigende være traditionel dessert ved Eton Colleges årlige cricket turnering. Oprindelig vist kun med fløde og jordbær (eller banan). Senere kom marengsen til. Man kan søde fløden med lidt sukker efter behag, men bruger man søde friske danske jordbær er det næsten ikke nødvendig
Eton Mess

Eton Mess

Post Tags
Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top