[adsenseyu2]

Der er ikke noget mere fantastisk inspirerende, end når mennesker har en opskrift som de føler så meget for, at de har lyst til at dele den med andre.
Endnu bedre er det, når opskriften bliver leveret med stor begejstring og næsten ærefrygt. Sådan en opskrift er Søren Ryges opskrift på fedtebrød, som han leverede i fjernsynet for nyligt, og som også har sit eget liv på Politikens hjemmeside.

Jeg gætter på, at fedtebrød har været en del af småkage-repetoiret i mange danske hjem, og at mange ikke just forbinder det med høj gastronomi. Jeg kan dog kun opfordre til, at læse Søren Ryges fine fortælling og selv kaste dig over bageriet. De fine kokossmåkager bliver ekstra lækre med lidt citronskal og vanilje.

  • 200 gram smør
  • 200 gram mel
  • 100 gran sukker
  • 100 kokosmel
  • 1/2 tsk hjortetaktsalt
  • 1 stang vanilie
  • Evt. lidt citronskal

Sådan gør du:
Bland alle ingredienserne i hånden til du har en fast dej. Rul dejen ud i 4 pølser som du trykker flade på noget bagepapir. Sæt dem med god afstand – de flyder meget ud.
Bag dem ved 200 grader til de er lysebrune. Lad dem køle en anelse af inden du pensler dem med glasur, som du laver af citronsaft og flormelis.
Skær dem i harlekintern og køl af inden du serverer dem.

20121129-100702.jpg

Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top